Sandved pastorat deltager i Aarhus Universitets foredragsserie ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”.
Arrangementerne finder sted i sognegården i Hårslev, normalt hver anden tirsdag aften kl. 19 (dog ikke om sommeren). Vi samles i sognehuset og ser direkte livestream fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet.
Foredragene vises i biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet – og altså også hos os!
Med foredragsserien kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet med støtte fra Carlsbergfondet og kan kun opleves mens de afholdes. Foredragene er altså ikke tilgængelige på nettet.
Programmet kan ses hér.
Deltagelse er gratis.