Bibellæsning
Har du lyst til at lære Bibelen bedre at kende, eller ønsker du at genopdage dens fortællinger og budskab? I pastoratet inviterer vi alle interesserede til at være med i et fælles bibellæsningsforløb.
Tid: Torsdage i ulige uger kl. 10-12 uger med start d 24. september 2026.
Hvor: Hårslev Sognegård
Vi begynder med Markusevangeliet, som er Det Nye Testamentes korteste og mest direkte evangelium. Her møder vi Jesus gennem levende fortællinger om hans liv, undervisning, død og opstandelse. Markusevangeliet giver en god og overskuelig indgang til den kristne tro og Bibelens verden.
Når vi har læst Markusevangeliet, fortsætter vi gennem resten af Det Nye Testamente. Undervejs vil vi læse evangelierne, Apostlenes Gerninger, brevene og Johannes' Åbenbaring. Målet er at få et bredere kendskab til Bibelen og til den tro, som har formet kirken gennem generationer.
Bibellæsningen kræver ingen særlige forkundskaber. Uanset om du er vant til at læse i Bibelen eller aldrig før har åbnet den, er du hjerteligt velkommen. Vi læser sammen, stiller spørgsmål, deler tanker og søger i fællesskab at forstå teksterne.
Jeg glæder mig til at læse med dig og sammen lade os inspirere af Bibelens ord.