Højmesse - Mariæ Bebudelse

Højmesse - Mariæ Bebudelse

Højmesse - Mariæ Bebudelse

Søndag 6. april 2025, kl. 10:30
Hårslev Kirke, Hårslevvej 27, 4262 Sandved
Alexander Schultz

Kender du til, at der er relationer i dit liv, som ikke lykkes? Hvor du måske helt har opgivet håbet? Eller overvejer, hvordan du skal gribe dem an?

Dagens tekst handler om en af bibelens største skikkelser: Jomfru Maria. Vi skal se på, hvad vi i dag - helt konkret - kan lære af hendes, og Josefs, eksempel. På hvordan det kan give os ro og kraft til at vandre gennem livet. Også når det føles utrygt eller vi ikke ved, hvordan vi skal gribe det an.

- - -  

Søndagens evangelium: "Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende." Lukasevangeliet 1,26-38

Du vil måske også kunne lide...