Fødsel dåb og navngivning
Fødsel
Når du føder et barn, skal dette anmeldes til det sogn, du bor I. Normalt anmeldes en fødsel af jordemoderen. Hvis du føder uden en jordemoder, skal du selv anmelde dit barns fødsel, jf. beskrivelsen nedenfor på siden..
Dåb
Ønsker I jeres barn døbt i en af vores kirker, skal I henvende jer til præsten, som I aftaler datoen med. Der vil desuden være en samtale med præsten forud for dåben.
Når I skriver jeres barn op til dåb, bliver I bedt om at oplyse barnets (evt. kommende) fulde navn samt navn og adresse på mindst to og højst fem faddere inklusiv gudmor/gudfar. Fadderne skal selv være døbt og være over 14 år.
Send navne og adresser på fadderne til præstesekretæren senest 14 dage før dåben.
Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen - dette kan ske før en eventuel dåb eller i forbindelse med dåben, hvis den holdes inden for tidsfristen.
Lovgivning om fødsel og navngivning